Login for medlemmer
Online
Vi har 5 gæster online| Om Downs Syndrom |
 |
 |
 |
| Skrevet af Administrator |
| Onsdag, 01 april 2009 10:56 |
|
Mennesker med Down Syndrom kaldes ofte for mongoler og blev som gruppe første gang beskrevet af den engelske læge John Langdon Down. Hans observationer gik hovedsageligt på de fælles, ydre træk som kendetegner børn med Down Syndrom. Senere.... Senere fandt forskere ud af, at Down Syndrom opstår ved en celledelingsfejl, der medfører at de har et ekstra kromosom nr 21 i hver celle. Normalt har man 46 kromosomer i alle celler (undtagen kønscellerne, der har 23 kromosomer). Down Syndrom opstår ved at enten ægget eller sædcellen hos forældrene er udstyret med et kromosom for meget og den første celle i det nye foster derfor indeholder 47 kromosomer. Det ekstra kromosom bliver kopieret til samtlige millioner af celler hos det nye barn. Der er forskellige former for Down Syndrom og den mest hyppige (94 %) er trisomi 21, hvor det ekstra kromosom findes i det 21. kromosompar. Denne form for Down Syndrom er ikke arvelig. 2 % er mosaik mongoler, hvor kun nogle af cellerne i kroppen har et ekstra kromosom 21. Denne form for Down Syndrom er heller ikke arvelig. 4 % er en translokation og er arvelig i ca. halvdelen af tilfældene. Ca. 1 ud af hver 1000 levende fødte børn har Down Syndrom. Børn med Down Syndrom har flere fælles træk pga. det ekstra kromosom. Kroppen er ofte lille og tæt bygget med korte arme og ben. Hænderne er brede, ofte med firefingrefure og øjenlågene har en ekstra fold, som giver de karakteristiske skæve øjne. Andre fælles træk, der ikke umiddelbart kan ses, er lavere muskelspænding og svagere led. Det påvirker den motoriske udvikling og børn med Down Syndrom kravler og går ofte senere end andre børn. Intelligensen er også påvirket og indlæring foregår på et lavere intellektuelt niveau end hos normale børn. Børn med Down Syndrom har også en forøget risiko for medfødte misdannelser, hyppigst i form af hjertefejl eller tarmforsnævring. Begge dele kan i dag opereres med stor succes. Tit har børn med Down Syndrom også et svagere immunforsvar og får nemmere forkølelser og luftvejsinfektioner. Men børn med Down Syndrom har også arven fra mor og far. Alle børn med Down Syndrom har deres helt egen personlighed, temperament og evner, og det er forskelligt hvor påvirket det enkelte barn er af det ekstra kromosom. Børn med Down Syndrom kan derfor udvikle sig meget forskelligt. Langt de fleste lærer at tale og gå, samt mange andre færdigheder. Da langt den mest almindelige form for Down Syndrom er ikke-arvelig og derfor rammer helt vilkårligt, er det vigtigt at vide at man som forældre ikke har forårsaget Down Syndrom hos sit barn. Det er vigtigt at pointere, at det ikke er noget, du har gjort eller undladt at gøre før eller under graviditeten, der er skyld i at dit barn har Down Syndrom. Down Syndrom forekommer hos alle racer, etniske nationaliteter og sociale grupper. Du kan som forælder gøre meget for at stimulere dit barn, f.eks. gennem leg, tale og sang. Men som forælder har man som regel også brug for vejledning og hjælp fra fysioterapeut, småbørnsvejleder, ergoterapeut, talepædagog, socialrådgiver med flere. Det er derfor en god idé enten via hospitalet eller direkte til kommunen eller amtet, at få skabt en kontakt til disse personer på et tidligt tidspunkt. |
